At vågne udhvilet hver morgen, er desværre ikke bare noget der kommer som en selvfølge for alle, men det er utrolig vigtigt hvis du skal fungere ordentlig. Her får du mine 3 super tips til ting der kan give dig en bedre søvn, måske kender du nogle af dem, måske bliver du overrasket!

Find den rette temperatur

Mange siger at det er sundt at sove i et køligt rum, men samtidig er det altså ikke særlig nemt at sove hvis du er ved at fryse din næse eller tæer af, eller du ligger og sveder under en stor tung dyne for at holde varmen.

Den gode søvn handler meget mere om “den rette” temperatur, frem for en lav temperatur. Tag sokker på, skru lidt op, eller forsøg dig frem med en tyndere eller tykkere dyne, åbnet eller lukket vindue. Glem hvad “eksperterne” siger, og find det der passer bedst til dig. Den rigtige temperatur kan gøre en verden til forskel på din søvnkvalitet. 

Sov i en ren seng

En ren seng er ikke bare hygiejne hysteri, en ren seng giver faktisk en bedre søvn. Både fordi huden bliver mindre irriteret, men også bare fordi når vi opholder os et sted hvor der er rent og pænt, så giver det også bare mere ro i sindet.

Du må altså i gang med vask af dyne, skifte sengetøj, støvsuge madrasser osv. Selvfølgelig i et rimeligt omfang. Igen er mit bedste råd, at prøve dig frem. 

Skab en søvnig stemning

Lidt i tråd med at sove i en ren seng, så skal du også indrette rummet efter den gode søvn. Hold soveværelset, pænt, ryddet og simpelt. Ikke noget med pangfarver på væggene, og det der med lige at bruge soveværelset som et ekstra opbevaringsdepot, det bliver alt for rodet, og din hjerne vil hellere tænke på alle de indtryk den får fra rummet, end den vil tænke på søvn. Vælg farver der skaber ro, og hvis du gerne vil have pynt m.m. i rummet, så vælg noget diskret i samme rolige toner.